Skip til hoved indholdet
    Hjem Aktiviteter Julsø Rundt

Julsø Rundt

Hop på sadlen og cykel med i en god sags tjeneste


Stort familie- og motionscykelløb for alle i alle aldre

Silkeborgs skønne natur omkring Julsø danner rammen for det årlige traditionsrige familie- og motionscykelløb Julsø Rundt søndag d. 14. september 2025.

Alle deltagere er velkommen – tag hele familien med, naboen, kollegaen eller cykelklubben. Der gøres dog opmærksom på, at der ikke er tidstagning undervejs og at deltagerne skal overholde de gældende færdselsregler.

En stor gruppe frivillige hjælpere fra Idræt om Dagen i Silkeborg står klar både i start- og målområdet i Indelukket og på de to depoter ved rastepladserne ved Alling og ved Slåen Sø. Ved depoterne er der væske og frugt, og ved depotet i Alling, vil der desuden være mulighed for at købe kaffe og kage til billige penge. I år er du med din deltagelse i løbet som noget nyt med til at støtte den lokale afdeling af Hjerteforening.

Hop af cyklen og få lidt Hjertemotion

ÅRETS NYHED: I år cykler vi til fordel for Hjerteforeningen i Silkeborg. Som noget nyt vil der i år også være en kortere rute på godt 15 km, idet der ved Ludvigslyst i Svejbæk vil være et vendepunkt, hvor du kan hoppe af cyklen og få en smagsprøve på Hjertemotion. Det er vigtigt, at vi får pulsen op hver dag og til Julsø Rundt får du altså i år også muligheden for lidt hjertevenlig motion undervejs. Vi har en dygtig frivillig instruktør som vil sørge for at træne din balance, styrke og koordination i et tempo hvor alle kan være med inden turen går hjemad igen imod Indelukket.

Så kom og vær med. Ta´ familien, vennerne eller naboen under armen og hop på sadlen og cykel Julsø Rundt.

Startkort udleveres fra kl. 9.00 og koster 50 kr., børn under 14 år er gratis ifølge med betalende voksne. I prisen er inkluderet årets Julsø Rundt diplom, vand og frugt ved depoterne samt muligheden for at vinde en masse præmier, når du kommer i mål. Løbet skydes igang fra kl. 10.00 fra Åhave Allé i Indelukket. Løbet kræver altså ikke forhåndstilmelding!

For nærmere oplysninger kontakt Idræt om Dagen i Silkeborg på telefon 20281099

Kort over ruten: Kort.pdf

Denne PDF er genereret den 04-11-2025 21.54

Leder: Kaspar Ginnerup Knudsen
Mobil: 20281099 / E-mail: kasparginnerup.knudsen@silkeborg.dk  

Idræt om Dagen
Jysk Arena, hal B, Ansvej 114, 8600 Silkeborg
Tlf. 20281099 / E-mail: idratomdagen@silkeborg.dk
MobilePay: 984244