‘Fodbold for Hjertet’ er et helt nyt motionskoncept, som kommer til Silkeborg igen i maj måned. Holdet er for alle, uanset forudsætninger, og træneren er uddannet i at tage hensyn til alle. Det handler ikke om at være den stor boldkunstner, men om at hygge sig og have det sjovt sammen med gode holdkammerater.

Bevægelse er godt for både krop og sind – og motionsfodbold er et rigtig godt bud, når du skal i gang eller videre med motion, uden at det bliver hårdt og kedeligt. Motionsfodbold er god og varieret træning, som styrker både krop, kondi og knogler. Men du vil sikkert opleve, at det bedste er sammenholdet og det gode fællesskab på holdet.

Hvor:            ØBG Fodbold, Buskelundtoften 5, 8600 Silkeborg

Hvornår:     UDSAT på ubestemt tid!

Vi vil ha´ dig med på holdet og måske på sidelinjen!  

Alle kan som sagt være med, så holdet er både for dig, der aldrig har rørt en fodbold, og dig, der engang for mange år siden var stjernen på U-16 holdet. Måske har du også mulighed for at give en frivillig tjans med på sidelinjen, så kunne du være interesseret i at være træner eller hjælpe til omkring holdet, så hører vi gerne fra dig. Du vil få den nødvendige uddannelse og opkvalificering i forhold til målgruppen.